Semco Maritime Stenhuggervej 12-14 DK-6710 Esbjerg V Tel. +45 7916 6666 Fax +45 7515 6580 CVR 25 49 07 62 Semco Maritime A/S ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER 10.2 Betaler køber ikke til aftalt tid, er sælger berettiget til at indstille yderligere arbejde og leverancer, uden at forsinkelse i den anledning skal kunne gøres gældende over for sælger. Sælger har fra forfaldsdagen krav på morarenter, svarende til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid officielle fastsatte udlånsrente med tillæg på 9 %. Eventuel ydet kontantrabat bortfalder samtidig. 10.3 Såfremt køber ikke efter 1 måned har betalt det forfaldne beløb, er sælger berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at hæve aftalen og foruden morarenter kræve erstatning af køber for det tab, sælger lider. Erstatningen skal mindst svare til den aftalte købesum for hele leverancen. 10.4 Køber er i intet tilfælde berettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for nogen form for modkrav, der måtte blive gjort gældende. 11. Ansvar for tingskade før overtagelsen 11.1 Sælgeren er ansvarlig for enhver skade på leverancen, som opstår, før risikoen er gået over på køber. Dette gælder uanset skadens årsag, med mindre skaden er forårsaget af køber eller nogen, for hvem han bærer ansvaret. Selv om sælger i henhold til dette punkt, ikke måtte bære ansvaret for skade på leverancen, kan køber kræve, at sælger på købers bekostning, udbedrer skaden. 11.2. Sælger er alene ansvarlig for skade på købers ejendom før overtagelsen af leverancen, hvis det kan bevises, at skaden i forbindelse med udførelsen af leverancen er forvoldt ved uagtsomhed af sælger eller nogen, som han bærer ansvaret for. Uagtet sælger måtte være ansvarlig for en skade, kan sælgers samlede forpligtelse over for køber ikke overstige DKK 10 millioner. Sælger er dog ikke i noget tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. 12. Ansvar for mangler 12.1 Sælger er forpligtet til at afhjælpe mangler som skyldes fejl i konstruktionen, fejl ved materiale eller fremstilling for så vidt fejlen kan henføres til sælger. Sælger udbedrer en sådan fejl ved at foretage reparation af materiellet eller udskiftning deraf, således som sælger måtte vælge det. 12.2 Sælgers ansvar omfatter kun mangler, der viser sig inden for et år fra den dag, materiellet blev leveret. Anvendes materiellet mere intensivt end det er aftalt eller anses for forudsat ved aftalens indgåelse, forkortes denne periode forholdsmæssigt. 12.3 Gøres en mangel gældende over for sælger, skal køber skriftligt reklamere over for sælger, og sælger er alene ansvarlig for manglen, hvis reklamationen sker uden ugrundet ophold og senest inden for 14 dage efter, at køber er bekendt dermed og i intet tilfælde senere end 14 dage efter de i punkt 12.2 og 12.4 omtalte frister. Såfremt der er grund til at tro, at mangel kan medføre risiko for skade, skal en sådan meddelelse gives straks. Det forudsættes samtidig, at køber med reklamationen beskriver manglen, samt hvorledes den ytrer sig. For dele, som er udskiftet eller repareret ifølge af punkt 12.1, påtager sælger sig de samme forpligtelser som gælder for det oprindelige materiel i et tidsrum af 1 år. For materiellets øvrige dele forlænges den i punkt 12.2 nævnte periode kun med det tidsrum, materiellet ikke har kunnet anvendes som følge af de i punkt 12.1 nævnte mangler. 12.4 Uanset bestemmelserne i nærværende afsnit “Ansvar for mangler” gælder sælgers mangelansvar ikke for nogen del af materiellet udover 2 år fra den i punkt 12.2 nævnte periodes begyndelse, uanset leveringstidspunktet. 12.5 Efter at have modtaget skriftlig meddelelse fra køber om en mangel, reparerer sælger denne uden ugrundet ophold og bærer omkostningerne derved. Reparationen foretages hos køber, medmindre sælger finder det hensigtsmæssigt, at reparationen foretages hos sælger. Foretages reparationen hos sælger, foretager køber for egen regning demontering og efterfølgende reparationen genmontering, uagtet sælger ifølge aftalen har forestået monteringen. Køberen skal bære samtlige de meromkostninger, som sælgeren påføres ved afhjælpning af mangler som følge af, at materiellet befinder sig på et andet sted end det i aftalen angivne monteringssted eller - hvis et sådant ikke er angivet - leveringsstedet, således eksempelvis sælgers omkostninger ved befordring og ophold. 12.6 Sælgers forpligtelse vedrørende den mangelfulde del er opfyldt, når han har leveret en behørigt repareret eller udskiftet del til køber. 12.7 Såfremt køber har givet meddelelse om en mangel, og det viser sig, at der ikke foreligger nogen mangel, som sælger bærer ansvaret for, har sælger ret til godtgørelse for det arbejde og de omkostninger, reklamationen har påført ham. 12.8 Såfremt eventuel montering eller genmontering medfører indgreb i andet end materiellet, påhviler arbejde og omkostninger herved køber. 12.9 Sælgers ansvar omfatter ikke mangler, forårsaget af materiel, der er tilvejebragt af køber eller konstruktioner der er foreskrevet og specificeret af denne. 12.10 Mangelfulde dele, der udskiftes i henhold til sælgers pligt til afhjælpning, stilles til sælgers disposition og bliver hans ejendom. 12.11 Sælgers ansvar omfatter kun mangler, der er opstået under de i aftalen forudsatte arbejdsforhold og under korrekt anvendelse af materiellet. 12.12 Mangler, der skyldes årsager, opstået efter risikoen er gået over, er sælger uvedkommende, således at mangler som følge af manglende/mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering foretaget af køber, ændringer foretaget uden sælgers skriftlige samtykke, anvendelse af uoriginale dele, eller reparationer, som køber har udført på fejlagtig måde, er sælger uvedkommende. Endelig omfatter ansvaret ikke normal slitage og forringelse. 12.13 Såfremt sælger ikke inden rimelig tid opfylder sine forpligtelser i henhold til mangeludbedring som beskrevet under punkt 12.5, kan køber skriftligt give sælger en sidste frist for opfyldelse, der skal være rimelig. Er forpligtelsen ikke opfyldt inden udløbet af denne frist, kan køber efter eget valg vælge a. at lade udføre de reparationer som er nødvendige og/eller få fremstillet nye dele for sælgers regning og risiko, forudsat køber gør det på en rimelig og fornuftig måde og forsøger at begrænse sælgers forpligtelse mest muligt, b. eller at kræve forholdsmæssigt afslag, dog højst 10 % af den aftalte købesum. Såfremt manglen er væsentlig, kan køber i stedet hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til sælger. Vedrører manglen en del af det leverede materiel, kan køber dog kun hæve aftalen for så vidt dette mangelfulde materiel. Køber har videre ret til at hæve aftalen, såfremt manglen, uanset der foretages reparationer og/eller fremstilling af nye dele ved tredjemand, fortsat er væsentlig. Køber kan ved ophævelse kræve erstatning for sit tab, dog højst 10 % af den aftalte købesum. Sælger kan ikke under nogen forhold pålægges ansvar og erstatning som følge af mangler, udover hvad der foran er nævnt om udskiftning og reparation, uagtet sælger har handlet groft uagtsomt, og kan ikke gøres ansvarlig for tingskade, produktionstab, driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab af nogen art. Køber kan ligeledes ikke kræve dækket omkostninger ved den ulempe, der opstår i forbindelse med en mangeludbedring. 12.14 Uanset hvad ovenfor er omtalt, kan reklamationer ikke gøres gældende, hvis betaling ikke er sket rettidigt. 13. Ansvar for person-/tingskade, forvoldt af leverancen efter overtagelsen (produktansvar) 13.1 Køber skal holde sælger skadesløs i den udstrækning sælger pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab som sælger efter dette punkts 2. og 3. afsnit ikke er ansvarlig for overfor køber. 13.2. Sælger er ikke ansvarlig for skade forvoldt af leverancen efter overtagelsen: a) b) På fast ejendom eller løsøre, som indtræder mens leverancen er i købers besiddelse, på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af leverancen forårsager. 13.3. De ovennævnte begrænsninger i sælgers ansvar gælder ikke, hvis sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. 13.4. I intet tilfælde er sælger dog ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. 13.5. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden part herom. Sælger og køber er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod én af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af leverancen. Det indbyrdes forhold mellem køber og sælger skal dog altid afgøres i henhold til nedenstående bestemmelse om voldgift, værneting og lovvalg. 14. Ansvarsfrihed (force majeure) 14.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivmidler samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses ved aftalens indgåelse. 14.2 Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig ansvarsfrihed som nævnt ovenfor under punkt 13.1, ufortrødent skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør. Ved force majeure hos køberen skal denne dække de omkostninger, sælger pådrager sig ved at sikre og beskytte materiellet. 14.3 Uanset hvad der i øvrigt følger af disse almindelige leveringsbestemmelser, kan enhver af parterne hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til den anden part, såfremt aftalens opfyldelse hindres i mere end 6 måneder af en begivenhed, som nævnt i punkt 13.1 og punkt 8.4. Hæves en aftale i medfør af nærværende punkt, skal parterne ikke have krav mod hinanden. 15. Patentrettigheder 15.1 Gøres i anledning af sælgers levering af materiellet krænkelse af patentret gældende mod køber fra tredjemand, er køber forpligtet til at underrette sælger så hurtigt som muligt. Sælger er ikke ansvarlig for krav, der rejses fra tredjemand mod køber for sådanne forhold, herunder for tab køber måtte lide for det tilfælde, at tredjemand skrider til anvendelse af retsmidler mod køber i anledning af overtrædelse af en patentret, medmindre sælger har handlet groft uagtsomt. Sælgers erstatningsforpligtelse er i så fald begrænset - tilsvarende som omtalt i punkt 11.13 - og begrænset til 10 % af købesummen. Sælger har dog ret til ved omlevering at søge krænkelse fjernet. 16. Tvister. Lovvalg 16.1 Tvister i anledning af aftalen og alt, hvad der har sammenhæng hermed, skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med de lovregler om voldgift, der er gældende i sælgers land. Medmindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne, kan sælger dog vælge at lade tvist afgøre ved domstolene. Sag anlægges ved Sø- og Handelsretten i København, eller ved sælgers værneting. 16.2 Alle retsspørgsmål, der måtte opstå i anledning af aftalen, skal bedømmes efter loven i sælgers land. Hvis sælger måtte udtrykke ønske herom i forbindelse med en voldgiftssag, skal denne behandles ved sælgers værneting. B8-K-7.2-01/2/4 - 13.05.2008 Almindelige leveringsbetingelser for Semco Maritime Side 2 af 2
Download PDF file
Build your own flipbook